En QR kode er en lille firkant med sort og hvid mønster i, der ikke rigtig giver mening med det blotte øje. Koden fungere som en stregkode, der skal scannes, for at den giver mening. Lidt ligesom mælkens stregkode nede i supermarkedet.
En QR kode indeholder nemlig meget mere, når først den bliver scannet. Det kunne eks. være din helt egen hjemmelavede video, som andre kun kan se, hvis de scanner koden med deres mobil. Og det kan gøres super nemt og hurtigt.
Som konfirmand kan du bruge QR koder på dine invitationer, som bordpynt eller på dine efterfølgende takkekort til dine gæster. Gør det anderledes og sjov at få en invitation. Gør det personligt og underholdende at sidde til bords. Og gør dine efterfølgende takkekort til noget helt særligt.
QR koder er en fantastisk underholdning, som både kan få dine gæster til at grine og huske din konfirmation. Desuden kan koderne gemmes og tages frem, når du eller dine gæster vil huske tilbage på din fantastiske dag.
Som gæst kan du lave et super personligt til- og fra kort med en QR kode og sætte på din gave. Lav en lille video, hvor du læser højt, hvad der skulle stå i kortet. Gør oplevelsen af at åbne din gave uforglemmelig og utrolig underholdende.
Du kan også være snu og overraske konfirmanden, ved at ligge QR koder rundt på bordene med videoer og billeder af konfirmanden. Det er en super sød og god overraskelse, som konfirmanden og alle gæsterne til konfirmationen kan få glæde af og hygge sig med at se.
Det er slet ikke så svært at lave en QR kode. Så lad os tage dig under armen og guide dig hele vejen:
I de nye mobilers kamera er der en indbygget scanner, som kan aflæse QR koder. Ved at gå ind på dit kamera på din mobil og fokusere på QR koden, kan den aflæse og føre dig direkte til kodens indhold.
Har du ikke en af de nyeste mobiler, så kan du downloade en QR app, som der heldigvis findes mange forskellige af. Gå ind i den downloadede app, giv den tilladelse til dit kamera og scan QR koden. Og wupti, med det samme bliver du ført videre til indholdet af koden.
Menu